Historie

Vores historie

Sprogforeningen blev stiftet i 1880 med formålet at bevare det danske sprog og den danske kultur i Nordslesvig. Fra starten var det sprogforeningens opgave at sørge for bøger og sangbøger til landsdelens danske befolkning, dette arbejde var i 1901 blevet så omfattende, at 15.000 bind plus et stort antal hefter og billeder gik ud og ind af Sprogforeningen.

Allerede året før havde generalforsamlingen i Sprogforeningen på initiativ af redaktør H. P. Hanssen, Aabenraa besluttet, at der skulle grundlægges et forsamlingshus i Aabenraa. Foruden mødelokaler, skulle der være plads til foreningens boglager, et udlånsværelse og en læsestue. Generalforsamlingen nedsatte et udvalg på seks personer, der skulle undersøge mulighederne for et ejendomskøb. Udvalget fandt hurtigt frem til et forlystelsessted beliggende i den nordlige del af byen, Schweizerhalle, stedet indeholdt restaurant, keglebane, dansepavillon, men vigtigst af alt, ejendommen lå på et stort grundstykke.

Folkehjem Restaurant & Kursuscenter | Privatfest – Fødselsdag – Konfirmation – Firmaarrangement – Smørrebrød – Mad ud af huset – Reception – Aabenraa – SønderjyllandSprogforeningen købte stedet, gav det navnet Folkehjem og den 16. juni 1901 kunne foreningen holde generalforsamling på i den nyerhvervede ejendom, keglebanen blev omdannet til boglager og dansepavillionen til forsamlingssal.

Lokalerne var dog langt fra tidssvarende, og i 1909 anmodede bestyrelsen den københavnske arkitekt Johs. Magdal-Nielsen om at komme med forslag til en nybygning, hans projekt blev godkendt året efter og byggearbejdet overdraget til arkitekt Jep Fink, Aabenraa, omkostningerne ved byggeriet var beregnet til 30.000 mark, men den samlede regning endte på over 80.000 mark. Disse penge havde Sprogforeningen, bl.a. fra en gave fra baron Holger Stampe-Charisius, som i 1895 havde skænket Sprogforeningen et hypotekbrev på 20.000 Mark i Hovslund Mølle, møllen med tilhørende jorder var solgt i forbindelse med erhvervelsen af Schweizerhalle, de øvrige udgifter blev dækket fra gaver og lån. På generalforsamlingen i 1910 var der kritiske røster fra redaktørerne A. Svensson, Dybbøl-Posten og Ernst Christiansen, Flensborg Avis, de mente at Sprogforeningen med ombygningen af Folkehjem bandt for mange midler i dette projekt, til skade for arbejdet med at sikre det danske sprog og kultur. Kritikken blev afvist og Folkehjem i ny skikkelse stod snart parat.

Folkehjem blev hurtigt til Sønderjyllands Forsamlingshus og utallige er de møder, som er afholdt i husets lokaler og udenfor. Vælgerforeningens folkemøde den 16. og 17. november 1918 med deltagelse af over 3.000 sønderjyder, hvor H. P. Hanssen fra Folkehjems balkon holdt sin store tale, med oplysningen om en snarlig folkeafstemning, der skulle føre landsdelen tilbage til Danmark, denne begivenhed er nok den mest kendte i Folkehjems historie.

I 1930’erne var Folkehjem centrum for de nationale foreningers kamp mod nazismen, men efter 2. verdenskrigs afslutning var bygningen slidt, det kneb med pladsen og restauranten levede heller ikke op til tidens krav.

Der skulle dog gå en del år før de store planer kom på bordet, Sprogforeningen henvendte sig i 1964 til Aabenraa Kommune, med planer for en omfattende ombygning, som Sprogforeningen ikke selv magtede at gennemføre. Derfor blev Folkehjem i 1965 omdannet til en selvejende institution og arkitekt Jens Dall, Aabenraa blev bedt om at udarbejde tegninger til et nyt projekt, som var færdigt i 1967. I slutningen af 1968 forhandlede Sprogforeningens formand J. Th. Arnfred om finansiering af ombygningen med statsminister Hilmar Baunsgaard og kulturminister Kr. Helveg Petersen, de gav begge udtryk for at Folkehjem var en fælles dansk opgave, af stor betydning ikke blot i grænselandet. Der skulle dog gå helt frem til december 1970 før finansieringen var på plads og Finansudvalget tiltrådte statsministerens indstilling om et rente- og afdragsfrit lån på 3,3 mio. kr.

Ombygningen blev realiseret i samarbejde med Aabenraa kommune og den 23. juni 1973 kunne det ny Folkehjem med en ny tilbygning (plenarsal) og kommunens hovedbibliotek indvies. Biblioteket blev også centralbibliotek for de andre sønderjyske biblioteker.

Folkehjem to berømte nationale lokaler er Kongesalen og Billedsalen. Billedsalen indeholder en unik samling af knap 60 portrætter af førende skikkelser i den nationale kamp, fra den gryende nationale vækkelsestid i 1800-tallet – henover genforeningsperioden og videre frem til nutiden.

Folkehjem er hele Sønderjyllands forsamlingshus og et levende monument over den danske nationale kamp i Sønderjylland.

Frode Sørensen, formand for Sprogforeningen, januar 2014